Difteri og stivkrampe kan forekomme over hele verden, men risikoen er højere i udviklingslande med lavere vaccinationsdækning.

Smitte med difteri og stivkrampe forekommer i Danmark, men tilfældene er sjældne på grund af høj vaccinationsdækning. Stivkrampebakterien findes i jord, støv og dyregødning. Bakterien danner sporer, der kan overleve i miljøet i lang tid. Man bliver smittet med stivkrampe, når disse sporer trænger ind i kroppen gennem sår eller skader
Difteribakterien spredes primært fra person til person gennem dråbesmitte, men kan også spredes via kontakt med forurenede genstande eller tæt kontakt.

Vaccination anbefales til alle børn som en del af børnevaccinationsprogrammet. Voksne bør få en booster-vaccination hvert 10. år, især hvis de rejser til områder med lavere vaccinationsdækning eller arbejder i sundhedssektoren.

Det anbefales at blive vaccineret mindst to uger før afrejse til højrisikoområder.

Beskyttelse opnås cirka to uger efter vaccination.

Efter en fuld vaccinationsserie og efterfølgende boostere er man beskyttet i cirka 10 år.

Børn får normalt fem doser som en del af børnevaccinationsprogrammet. Voksne bør få en booster hvert 10. år.

Personer med kendt allergi over for nogen af vaccinekomponenterne bør ikke vaccineres. Vaccination bør også udskydes ved akut sygdom med feber.

Ja, gravide og ammende kvinder kan få vaccinen, da det er sikkert og anbefalet for at beskytte både mor og barn.

De mest almindelige bivirkninger inkluderer smerte og rødme ved injektionsstedet, mild feber og træthed.

Vaccinen indeholder inaktiverede toksiner fra difteri- og stivkrampebakterierne, der stimulerer immunsystemet til at producere antistoffer uden at forårsage sygdommen.