Menu

Andre Vacciner

Hos VaccineDanmark tilbyder vi både rejsevacciner og et bredt udvalg af andre vacciner, så du kan beskytte dig selv og dine familiemedlemmer mod sygdomme som helvedesild, skoldkopper, HPV, meningitis med flere.

Nedenunder kan du se udvalget af vacciner, som vi tilbyder på vaccinationsklinikken. Du kan få mere information om de enkelte vacciner ved at klikke dig ind på dem.

vacciner

Andre Vacciner

MFR-vaccinen beskytter mod tre alvorlige sygdomme: mæslinger, fåresyge (parotitis) og røde hunde (rubella). Disse sygdomme kan forårsage alvorlige komplikationer, især hos børn og gravide kvinder. Vaccinen indeholder svækkede versioner af de vira, der forårsager disse sygdomme, og hjælper kroppen med at udvikle immunitet uden at forårsage sygdommen.
Helvedesild, også kendt som herpes zoster, er en smertefuld hudsygdom forårsaget af reaktivering af varicella-zoster-virussen, den samme virus der forårsager skoldkopper. Efter en person har haft skoldkopper, forbliver virussen inaktiv i kroppens nervevæv. Mange år senere kan virussen reaktiveres og forårsage helvedesild.
Vaccinen beskytter mod virussygdommenvhepatitis B, der påvirker leveren og kan føre til alvorlige komplikationer som kronisk leverbetændelse, levercirrose og leverkræft. Sygdommen spredes gennem kontakt med smittet blod, kropsvæsker eller fra mor til barn ved fødslen.
Lungebetændelsesvaccinen beskytter mod lungebetændelse forårsaget af visse typer af pneumokokbakterier, som kan føre til alvorlige infektioner i lungerne og andre dele af kroppen, især hos ældre og personer med nedsat immunforsvar.
RS-virus-vaccinen beskytter mod respiratorisk syncytialvirus (RS-virus), en almindelig virusinfektion, der kan forårsage alvorlige luftvejsinfektioner som bronkitis og lungebetændelse, især hos spædbørn og små børn.
Skoldkoppevaccinen beskytter mod skoldkopper (varicella), en smitsom virussygdom, der forårsager kløende udslæt og feber. Sygdommen kan i sjældne tilfælde føre til alvorlige komplikationer som lungebetændelse.
Meningitisvaccinen beskytter mod smitte med meningokokker gruppe A,C, W og Y, som kan føre til en bakteriel infektion i hjernehinderne (meningitis), der kan forårsage alvorlige komplikationer som hjerneskade eller død.
Meningitisvaccinen beskytter mod smitte med meningokokker gruppe B, som kan føre til en bakteriel infektion i hjernehinderne (meningitis), der kan forårsage alvorlige komplikationer som hjerneskade eller død.
Vaccinen beskytter mod helvedsild, en smertefuld tilstand forårsaget af det samme virus, der giver skoldkopper. Helvedsild kan føre til udslæt med intens smerte og kan give varige nervesmerter i efterforløbet.
HPV-vaccinen beskytter mod human papillomavirus (HPV), en gruppe af vira, der kan forårsage livmoderhalskræft, andre genital kræftformer samt kønsvorter.
TBE-vaccinen beskytter mod tick-borne encephalitis (TBE), en alvorlig virussygdom, der overføres gennem flåtbid og kan forårsage betændelse i hjernen.

Fandt du ikke det du søgte?
Så kan du kontakte os på vores email